Man dømmer på sin egen banehalvdel og respektere modstanderens kendelser på dennes banehalvdel.
Man dømmer altid bolden, som man ser den. Er man i tvivl, giver man modstanderen bolden.
Man må ikke råbe eller kaste med ketsjeren.
Nettet er normalt berøringsfri zone. Det vil sige, at man ikke hænger i nettet eller slår til nettet med hånd, ketsjer, også selvom kampen er slut.
Man må gerne vise glæde og begejstring, men aldrig være hånende eller nedladende overfor modstanderen
Man bakker sin doublemakker op med ros og opmuntring. Man kritiserer aldrig sin makker.
Man giver pænt hånd som tak for kamp, uanset om man vinder eller taber.
Udenfor banen:
Leder/forælder/tilskuer blander sig ikke i kampens forløb, men lærer børnene, at de selv skal håndtere situationen.
Leder/forælder/tilskuer blander sig ALDRIG i om en bold er ude eller inde
Coacher må hjælpe med gode råd og coaching i i de faste pauser, som er mellem sættene, og når den første spiller kommer til 11 point. Derudover må man IKKE komme med gode råd i løbet af kampen.
Leder/forælder/tilskuer må gerne klappe og heppe på en spiller, men med respekt for modstanderen. Man må IKKE klappe af modstanderens fejl.
Som tæller i en kamp skal man forholde sig neutral. Man skal kun tælle og ikke dømme.
Respekterer man disse regler, kan man sagtens være tæller i en af ens eget barns/klubkammerats kampe.