Ny træner til klubben
Klubbens nye træner er Nils Ole Rasmussen, han er 59 år og er ansat som klubbens cheftræner, Nils har stor erfaring som træner i Dybbøl Badminton. Nils har selv spillet badminton på højt niveau i mange år.
Faktisk er det lidt et ”gensyn” med Nils da han for en del år siden faktisk har spillet i Ulkebøl Badminton Klub. Som klubbens cheftræner skal han sammen med klubbens anden træner stå for al ungdomstræning i klubben. Nils træner klubbens hold om mandagen i Ulkebøl hallen. Ulkebøl Badminton Klub ønsker Nils velkommen i klubben og glæder sig til et godt samarbejde med Nils.
Ulkebøl Badminton Klub har i den nye sæson ansat Jens H. Jensen som træner for klubbens ungdomshold. Jens er 19 år og spiller selv turneringsbadminton. Jens er en rigtig god badmintonspiller og spiller i U19 Elite rækken. Jens har spillet på 1. holdet i Dybbøl Badminton Klub (3. division) og har en aktuel ranglisteplacering som nr. 984 i og i U19 Elite rækken ligger Jens nummer 49 i Danmark.
Jens har været træner i klubben de sidste 2 år og klubben er utroligt glad for, at det er lykkedes at få Jens som træner igen i den nye sæson. Ulkebøl Badminton Klub ønsker Jens velkommen og glæder sig til et nyt godt samarbejde. Nils og Jens skal i den nye sæson i fælles samarbejde stå for al klubbens ungdomstræning. Der vil gennem sæsonen blive lavet ”fællestræning” mellem de to trænere således, at træningen om mandagen videreføres om torsdagen. Dermed kommer der en sammenhæng mellem de to træninger. Ulkebøl Badminton håber klubbens nuværende spillere alle er klar fra sæsonstart i august måned. Samtidig håber og ser klubben frem til at modtage rigtig mange nye spillere !
Sæsonstart i Ulkebøl Badminton Klub er mandag d. 15. august (uge 33) – ser frem til at se jer alle – nye som gamle spillere. Tilmelding til den nye sæson starter fredag d. 17.08.22 for ungdomsholdene, skynd dig inden holdene bliver booket ud.